Tilbage til hovedmenuen

Tilbage til forrige side
Den ypperligste vej
Mel.: Fryd dig, du Kristi brud

Den ypperligste vej
for bruden, som vil ej
i verden gå i blinde,
men Jesu fodspor finde,
er stjernelys at prange
i kærlighedens gange.

Thi om du kunne end
som højt oplyste mænd,
ja, som en engel tale,
er kærlighed i dvale,
da er din tro ej andet
end boblerne på vandet.

Og havde du forstand
så dyb som havets vand,
ja, tro, som kunne fælde
de allerstørste fjelde,
det dog for intet skattes,
hvor kærligheden fattes.

Den sande kærlighed
af ingen vrede ved,
vil gerne ringe være,
kan dog de svage bære,
er nidkær, stærk og vældig,
dog tålig og lemfældig.

Usømmeligheds sti
går kærlighed forbi,
den søger ej sit eget,
forbitres ej, hvor meget
man den end slår og plager,
den efter fred kun jager.

Den håber alle ting,
den tåler alle sting,
den tror, når alle truer,
den slukker alle luer,
den kan sit scepter bære,
dog hver mands sko-visk være.

Den sande kærlighed
af ingen ende ved;
når tro og håb er omme,
og vi til Himlen komme,
skal kærligheden brænde
først ret og uden ende.

O Jesus! lad mig så
din kærlighed forstå,
at hvad jeg foretager,
af kærligheden smager,
at alt mit liv må være
din kærlighed til ære!

1 Kor 12,31-13,13
Hans Adolph Brorson 1734.