Tilbage til hovedmenuen

Tilbage til forrige side

Jakob Knudsen (1858–1917)
Jakob Knudsen blev født i 1858 i Rødding i Sønderjylland. Hans far var uddannet teolog, men arbejdede på det tidspunkt som højskolelærer. I 1864 blev hans far præst i Aggersborg ved Limfjorden, og her voksede Jakob Knudsen op som den ældste i en stor søskendeflok. Hans barndom var præget af faderens meget strenge og autoritære opdragelse. Faderen elskede sine børn højt, men han var meget temperamentsfuld og krævede ubetinget lydighed af dem. Han underviste dem selv, da han ikke brød sig om skolens undervisning, fordi han ikke mente, den udviklede deres fantasi og selvstændighed. Jakob Knudsen beundrede sin far meget og ville gerne gøre ham tilpas, men det var ikke let, og opdragelsen kom til at præge ham hele livet. Han led meget af tungsind, angst og skyldfølelse.

Da Jakob Knudsen var 14 år flyttede familien igen og kom til at bo i nærheden af Askov. Her lå en af landets kendte højskoler, og selv om han ikke var gammel nok, blev Jakob Knudsen elev på højskolen som 15-årig. Her mødte han andre autoriteter end sin far, og det kastede ham ud i en personlig krise, fordi han følte det som en synd at løsrive sig fra hjemmet og faderen. Han rejste derefter til København og blev først student og derefter teolog i 1881. Samme år blev han selv ansat som lærer på Askov Højskole, og han blev gift og fik tre børn.
                      I 1890 blev han præst ved Mellerup Valgmenighed i nærheden af Randers, men efter tre år blev han skilt fra sin kone, der flyttede til København med børnene. Det var dengang en skandale – ikke mindst for en præst – men valgmenigheden valgte at beholde Jakob Knudsen som præst. Da han tre år senere giftede sig igen, og tilmed med en tidligere konfirmand, Helga, på kun 19 år, var forargelsen så stor, at han var nødt til at tage sin afsked.
                      Resten af livet forsørgede Jakob Knudsen sine to familier ved at skrive bøger og rejse rundt som foredragsholder og oplæser af blandt andet Holbergs komedier. Mange af hans bøger handler om ting, han selv har haft inde på livet – skilsmisse, samvittighedskvaler, tanker om selvmord, straf og tilgivelse. Det var i tiden som præst i Mellerup, han skrev sine få salmer, hvoraf tre stadigvæk er meget brugte, nemlig aftensalmen Tunge, mørke natteskyer, morgensalmen Se, nu stiger solen af havets skød og høstsalmen Vi pløjed og vi saa´de. Efterhånden blev han anerkendt som forfatter og fik offentlig understøttelse. I 1901 flyttede han med Helga og deres fire piger til København, hvor han boede til sin død.