Tilbage til hovedmenuen

Tilbage til forrige side

Ambrosius Stub (1705–58)
Ambrosius Stub blev født i en lille by ved Assens i 1705. Hans far var skrædder og syede tøj til de fornemste herremænd i området. Derved stiftede Stub tidligt bekendtskab med disse kredse, og da han var velbegavet, lykkedes det ham at blive student, hvorefter han rejste til København for at studere. Han var tilmeldt teologistudiet, men brugte, ligesom Brorson, meget tid på andet end studiet. Især Københavns studenter- og kroliv tiltrak ham meget, og han turede ofte rundt i byen. Han begyndte at skrive drikkeviser og underholde, men det lykkedes ham aldrig at færdiggøre en eksamen. I stedet rejste han tilbage til Fyn, hvor han i 1735 blev gift med en pige fra hjemegnen, Mette Cathrine Schousboe.
Stubs hustru bragte en del penge, og bl.a. en gård, med ind i ægteskabet, men Ambrosius Stub stiftede gæld, så de måtte flytte fra gården. Mette Cathrine og de to børn, de havde fået, kom til at leve en kummerlig tilværelse i Odense, mens Stub rejste rundt på herregårdene i området og tjente lidt ved sekretærarbejde, men især ved at skrive vers og sange. Han var meget anerkendt for sit selskabstalent, han var dygtig til at improvisere og havde derfor stor underholdningsværdi.
I 1747 døde Stubs kone, og derved blev familien opløst. Børnene blev sat i pleje hos nogle slægtninge, og Stub fik job på Valdemar Slot på Tåsinge. Her blev han afskediget fra i 1752, hvorefter han flyttede til Ribe og blev huslærer i nogle år. Her blev han nabo til Brorson, men Stub færdedes i andre kredse end de pietistiske. Han drak fortsat meget og levede en stor del af sit liv på byens værtshuse, og kirkebogen fortæller, at den 15. juli 1758 kl. 6 om morgenen døde Ambrosius Stub ”i den yderste armod”.
Efter hans død var det i første omgang hans mange selskabssange og drikkeviser, man huskede, men bl.a. hans søn udgav senere nogle af Stubs religiøse digte, og flere af disse er stadigvæk med i fx Højskolesangbogen og Den Danske Salmebog.